15 Ting At Lave På Et Krydstogtskib. / 15 Things To Do On A Cruiseship.

4E9KGODWOF

Photo from Stockcnap.io. Couldn’t find one of a cruise ship.;)

Yea! Fredag (i morgen) er det afgang til København, hvor vi skal spise ude med venner, bo på lækkert hotel indtil lørdag hvor vi – sammen med mine forældre – flyver til Den Evige Stad. Der har vi også en overnatning (uh – glæder mig SÅ meget til morgenmadsbuffeterne!), inden vi søndag gå ombord på Jewel of The Seas og tager på tur i middelhavet i en uge. Og her er en lille liste over ting jeg gerne vil gøre:

Yea! Friday (tomorrow) we’re off to Copenhagen, where we’re going out to dinner with friends, staying at a fancy hotel till Saturday where we – along with my parents – are flying to Rome. In The Eternal City we have another stay (I am SOOOO looking forward to the hotel breakfasts!) before we board Jewel Of The Seas on Sunday for a full week of Mediterranean cruising! So I’ve made a little list of things I’d like to try/do:

* Købe en souvenir snowglobe(s) til min begyndende samling fra steder vi har været som familie. / Buy a souvenir snowglobe (or multiple) for my growing collection – from places we’ve been as a family.

* Få en pedicure sammen med min mor./ Have a pedicure together with my mom.

* Tage en yoga lektion (gerne flere) evt. også tai-chi. / Take a yoga session (or multiple) – maybe try out tai-chi.

* besøge the Solarium, et pool område kun for voksne. (Så da må Arthur være ved mormor eller morfar.)🙂 / Visist the Solarium, a pool area for adults only. (So Arthur has a couple of hours with his grandparents).

* tage et kig i biblioteket. / Take a look in the library.

* sidde ude under stjernerne på dækket, fotografere, skrive et digt eller hvad der nu lige falder mig ind. / Sit underneath the stars on deck, photograph, write a poem or whatever comes to me.

* Spille mini-golf. / Play mini-golf.

* Flette fingre med Ninos ved the pool-side movie screen. / Cuddle up with Ninos at the pool-side movie screen.

* Drikke virgin mojito’s i flæng sammen med min mor. / Drink a bunch of virgin mojitos with my mom.

* Gå på opdagelse på skibet sammen med Ninos og Arthur. / Take a discovery tour of the ship with Ninos and Arthur.

* Se solen stå op (fra vores kahyts balkon.) / Watch the sun get up (from the balcony of our cabin).

* Se solen gå ned. / Watch the sun go down.

* Tage masser af gode billeder. / Take loads of good pictures.

* Læse i min nye hjemklikkede digtsamling af Jack Gilbert. / Read in my recently purchased poetry collection by Jack Gilbert.

* Være taknemmelig for hvert øjeblik❤️ / Be grateful for every second.

Og dette var så det sidste blog-indlæg i et stykke tid. På gensyn i september! PS: der er altid arkivet at surfe rundt i om man har lyst til at læse lidt /
And this was the last post for a while. See you again in September! PS: there’s always the archive to surf around in if you’d like to read more.

Ønsker. / Wishes.

Moon&Lake

Moon In the Lake.

At sende ønsker ud i universet, er som at sende flaskeposter afsted på et uendeligt stort hav. Alt man kan gøre er at sende beskeden afsted og hver dag holde øje med om der er kommet et svar. For der kommer svar. Altid. Man skal bare holde øjnene åbne, observere, forsøge at have det sjovt og leve sit liv.

To send out a wish into the universe is like sending a message in a bottle out into the open sea. All one can do is to send the message and keep an eye out for an answer. Because there’s always an answer. You just have to keep your eyes open, observe, have fun and enjoy your life.

Da jeg var lille, og skulle skrive ønskeseddel til fødselsdage og jul, bad min mor mig altid om mindst 20 ønsker. Ind imellem havde jeg nogle ønsker, som jeg følte var “for store”, men når jeg tøvede, sagde min mor altid: “Man har altid lov at ønske sig.”❤
Dermed sagt, at “størrelsen” (og tidspunktet) er irrelevant. Det er tanken, ønsket, der tæller. En tanke er en tanke.

When I was a little girl and had to write my wishlist for birthdays and Christmases, my mom always asked me for at least 20 wishes. Once in a while I had some wishes which I felt were “too big” to put on the list, but whenever I hesitated, my mom always said: “There are no limits to what you can wish for.”
It’s not the “size” (or the time, for that matter) that matters. It’s the thought, the wish, that counts.

Så i fredags sad jeg og samlede en lille ønskeliste med gaver til mig selv. Ikke fordi jeg ikke kan leve uden, ikke fordi det er nødvendigt…. men simpelthen fordi det er noget jeg ønsker mig.

So last Friday I sat down and made a little wishlist. And it’s not like I can’t live without these things or that I really need them… but nonetheless, they are my wishes.❤

img_0484

  1. Jurlique citrus håndcreme – jeg anvender normalt ikke megen håndcreme, men er begyndt at arbejde lidt med ler og kan mærke hvor tørre mine hænder bliver. Så dette er en gammel favorit (og dufter så godt at jeg faktisk har lyst til at spise den). / I normally don’t use a lot of hand creme, but having begun working a little with clay I can feel how dry my hands become. So this is an old favourite (which actually smells so good that you DO want to eat it. )🙂
  2. En variant (ikke nødvendigvis denne) af Øjet, der for mig er en påmindelse om at vende opmærksomheden indad og se. / A variant of this necklace – the Eye, which to me is a reminder to turn my attention inwardly and SEE.
  3. Jeg mangler en efterårs/vinterjakke og stødte på denne variant der er fra Edith og Ella, som er en kandidat. / I am in the need of a new Autumn/Winter jacket and this year I think I’d like a short version. I came across this one from Edith&Ella which is a contender.
  4. Årh men denne her… det er Charlotte Olympias “Take Me Away” box clutch og er et par år gammel. Fra 2014. Men jeg er stadig lige forelsket. Når jeg finder den, så køber jeg den.🙂 /Oh, but this one… this is Charlotte Olympia’s “Take Me Away” box bag, which is a couple of years old. From 2014 I think. But I’m still in love with it. When I finally find it, I will buy it.🙂
  5. No Lipstick Lipstick fra Perricone MD – bare fordi jeg gerne vil have lidt læbestift på ind imellem og denne er en rigtig god farve, synes jeg. / No Lipstick Lipstick from Perricone MD – just because I’d like to wear lipstick once in a while and I really like this color.

(Dette er, forresten, ikke et sponsoreret indlæg. /This is not a sponsored post, by the way.)

Balance.

Balance

“Balance”

Det er efterhånden et stykke tid siden at jeg læste om dette års konkurrence i at tage det bedste træfoto;  en konkurrence som har deadline i dag. Forrige år vandt den talentfulde Jonna Jinton,  som i øvrigt er med-dommer  i år. Og da jeg så læste på Jonnas hjemmeside om konkurrencen, tænkte jeg at i år ville jeg være med.

Jeg skal ærligt indrømme at Jonna er én af mine store inspirationskilder, hvad gælder fotograferingens kunst. Det gælder også for naturfotoets alfader, Ansel Adams, fine art fotografen Jonathan Critchley,  danske Kirsten Klein og amerikanske Joyce Tennyson.  Sidstnævnte var jeg heldig nok til at se en udstilling med på Fotografiska for et år eller to siden.🙂

Men hvilket foto skulle være mit bidrag?
Nu var det jo sådan at vi tilbage i – var det maj – rejste en tur til Finland.
Og én af dagene fik jeg lyst til at gå på opdagelse i skoven omkring hytten med mit kamera.
Der var det smukkeste lys, der blev siet igennem nåletræerne og faldt som et slør over det grønne landskab.

Da jeg nåede til ned til vejen, som slingrer sig forbi den skjulte indkørsel til hytten, så jeg en lille vold, hvor nogle små træer stod. Med de ældre, høje træer i baggrunden, som vagtsomme bedsteforældre. På volden mellem de små væsner var en sten. En plads til mig, tænkte jeg. Jeg fik lyst til, på trods af en monster-hær af myg, at sætte mit kamera og stativ op. Lege lidt med det hele. (Af erfaring har det vist sig at det bedste resultat sker når det er en legende og ikke for alvorlig, præstations-præget proces.)
Snart var der en hær af myg efter mig, hvorfor jeg ikke tænkte så meget men bare trykkede på fjernbetjeningen ind imellem jeg forsøgte at afværge mygge-angreb.
Det var midt i et sådant mygge angreb, at ovenstående foto, mere eller mindre “tilfældigt” opstod.

Bagefter, da jeg kom hjem og tjekkede resultatet, så jeg til min overraskelse at det på ét af billederne så ud til at træerne holdt mig oppe. I balance. Og ikke nok med det, indså jeg, alting hjalp mig; træerne, stenen, lyset, myggene…
Alt er vi del af samme store, vidunderlige netværk. Samme balance.

Og så lidt om efter-arbejdet. Processen, denne gang, var faktisk sjov! Det har aldrig rigtig tiltalt mig at sidde længe ved pc’en for efter-redigering men denne gang gjorde det mig intet – og eftersom jeg blev ganske tilfreds med resultatet var det win-win. En del af min modstand mod at sidde og redigere har været grundet i mangel på tekniske færdigheder med eks. Photoshop, en anden ovenfornævnte præstationspres frem for glæde og leg.

Men jeg er blevet hjulpet så meget – i hele redigerings-processen også – så jeg bliver nødt til lige at nævne det og sende min taknemmelighed ud.
Jeg har:

1. fået lov at låne min svogers Creative Cloud-konto🙏 (Tusinde tak, Johan!) og har dermed adgang til Photoshop og

2. modtaget, for ikke længe siden, et foto-magasin (som jeg får gratis) med redigering-vejledning til Photoshop, og til netop den retning jeg ville. Og

3. jeg er nået frem til at mit hjem indenfor fotografiet er i naturfotoet/landskabsfotoet, hvor linjen mellem drøm og virkelighed er udvisket.
Som en slags drømmelandskabsportrætter fra en fælles drøm.

Livet er i sandhed magiskt!


It was a while ago that I read about Sweden’s Best Tree Photographer 2016; a competition that ends today. Last year, the talented Jonna Jinton won (whom by the way is a jury member this year). So when I read on her blog about the competition, I thought that this year I’d participate.

Honestly, Jonna is one of my big inspirations when it comes to photography, and ladscape and nature photography in particular. But the same goes for the alfather of nature photography, Ansel Adams,  the fine art photographer Jonathan Critchley, Danish magical realist Kirsten Klein and American Joyce Tennyson. The latter I was lucky enough to see an exhibition with at Footografiska a year or two back.🙂

But what photograph would be my contribution?
Well, back in May we went to Finland, my little family and I. And one of the first summer days there, I felt like taking a walk in the forest, exploring the area around the cabin along with my camera. There was the most beautiful light, like a veil, sifting through the pines and settling upon the forest floor. 

As I reached the main road, my eye was attracted to a little hill with low, new trees and a flat rock placed amongst them. A perfect place for me, I thought and felt an inclination – in spite of the armies of mosquitoes present in the forest as well – to set up my camera and tripod there. To play around a little. ( By experience I’ve learnt that play instead of performance always gives a better result + is so much more fun.)
Soon enough I had a swarm of mosquitoes around me, and whilst trying to fend them off, I clicked away on my remote. And then, in the middle of one of those mosquito attacks, the picture above happened.

Afterwards, when I came home and checked the result, I was suprised to see that it looked like the trees, by the palms of my hands, were holding me up. In balance.
I realized that everything; the trees, the mosquitoes, the rock, the light… Everything was helping me.
And everthing, myself included, was part of one large network, one balance, which at all times is affecting one another.

Okay – now some words on the post-processing. Normally, I despise sitting in front of the computer, editing. But this time I actually enjoyed it. Part of this resistance rests with my lack of technical abilities with Photoshop but perhaps mostly because photography has been such a perfomance-oriented thing for me. Till now.🙂

And I want to mention too, how much help I’ve had, actually. In the post-processing as well as in everything else. I have:

1. been lucky enough to borrow my brother-in-law’s Creative Cloud account, which has given me access to Photoshop.🙂 And

2. received – not so long ago – a photo magazine that had editing-tips in exactly the direction that I wanted (and needed). (!)

3. realized that my home witin photography is nature/landscapephotography combined with a fine-art-black-and-white-sort-of-feel where the line between dream and reality is blurred. Dreamscapes from a collective dream, perhaps.

Life is full of magic!

5 Drømme for August

Forrige uge publicerede jeg et indlæg om fem job-drømme for august og nu tænkte jeg at gøre det samme for mit privatliv. Så udover tid sammen med min mand, søn og vores hund, så har jeg endnu et par ønsker:

  • At give mig selv en tur i hjemmespa; med pedicure, hårfjerning og en ansigtsmaske. Måske tilføjet en tur i badekarret, lidt godt spa-musik og et par stearinlys.
  • Bestille tid ved frisør til klipning.
  • I biografen og se “The Man Who Knew Infinity”.
  • Tante T i København med baby Arthur, Ninos og min veninde Kirstine.
  • På middelhavskrydstogt krydstogt – yea!

Hvis I har lyst til at dele, vil jeg gerne høre jeres drømme for august?


Last week I published a post with five job-dreams for August so I thought I’d share five dreams for my personal life too. So apart from spending time with my husband, son and our dog I have a couple of additional wishes:

  • To treat myself with a visit to the home spa. My feet are in dire need of a little affection so I’ll start with a pedicure, do some hair removal and apply a face mask. Perhaps I”ll add a bath along with some lovely spa-music and a few candles.
  • Book an appoinment at the hairdresser.
  • Go to the movies and watch “The Man Who Knew Infinity“.
  • Visit Tante T in Copehagen with Arthur, Ninos and my friend Kirstine.
  • On a Mediterranean cruise – yea!

If you’d like to share, I’d love to hear about your wishes for August?

Om at nå nye (videns)horisonter. / On reaching new horizons (of knowledge).

Jeg laver mig en kop kaffe, varmer mælken og forvandler den til en latte macchiato. Solens varme stråler falder som lange fingre over det paradislignende landskab udenfor lejlighedens store vinduer.
En tanke, eller måske nærmere en indsigt; hel og opretholdt i og af sig selv, kommer til mig.

For at opleve livet som det er; og ikke som man tror det er – må alt gives slip på. Al udefrakommende støj; aviser, blade, viden af al slags. Fortællingen om hvem man er, hvad livet er (eller ikke er).
Som en forsker, må man observere hvad som er.
Det eneste der må tage plads er vor egen indre autoritet. Dét vi ser, erfarer; vores undersøgelsesresultater. Kun sådan kan vi nå det nye. De nye – endnu uopdagede –  videnshorisonter.

Men årsagen til at så få foretager denne besværlige rejse er frygt.
Det er frygten for at miste tryghed. En tryghed som først og fremmest illusorisk skabes af de mentale konstruktioner, vi har opbygget og ivrigt forsvarer, fordi vi tror det er sikkert. I virkeligheden er det det modsatte. For når vi indgår dette kompromis, når vi barrikerer os selv, mister vi vitaliteten. Selve livskraften. Vi føler os gamle, ja er gamle, før vor tid. Og det er her vi, og vores kroppe som følge deraf, begynder at visne.


I make myself a cup of coffee, warm the milk and turn it into a latte macchiato.
The sun’s rays stretch like long fingers across the pardise-like landscape outside the large windows of the apartment.
A thought, or perhaps, more accurately, an insight; whole and upheld in and off itself, settles down next to me.

To experience life like it is, and not what we think it is, we have to let go of everything.
All the noise coming from without; newspapers, magazines, al kinds of knowledge. We have to let go of the story we tell ourselves about who we are, what life is or is not.
Like a scientist, one has to
observe what is. The only thing we can allow to take up space is our own inner authority. What we see; our empirical evidence. This is the only way to reach the new. The horizons of new – or undiscovered – knowledge.

But the reason why so few embark on this difficult journey is fear.
The fear of losing security, comfort. A comfort that first and foremost is a comfort created in and of the mind, of creating and defending the mental constructions built because we think they are safe. In reality they are the opposite.
Because when we agree to this compromise, when we barricade ourselves inside our minds, we lose our vitality. We lose touch with the life force. We begin to feel old, well, we
are old before our time. Which is when we, our bodies as an effect of this phenomenon, start to wither.

I min make-up pung / In my make-up bag

Jeg elsker at læse denne type indlæg, mest fordi jeg elsker at se på billederne. Så i dag tænkte jeg at dele min egen version.
Min make-up pung er ikke særlig stor og det har vel nok noget at gøre med at jeg ikke anvender så meget make-up. Men når jeg gør, er min strategi at make-uppen skal fremhæve mine forcer, og køber helst noget der er skånsomt for min hud. (Men desværre, her holder devicen “vil du putte det i munden?” ikke. For ærligt, det er ikke alt jeg har lyst til at spise…) Men altså her er det nuværende indhold i min make-up pung:

•Mascara: Chanel  (en gave fra min mor).

•Deo: Deolicious, økologisk deo fra Gotland.

•Eyeliner: bare minerals, Round the Clock, Waterproof.

•Øjenskygge: Jenna’s Essentials, Clinique.

•Hårtonic: Less Is More Herbal Tonic by brandhuber&trummer.

•Makeupfjerner: Coop 365 Minirisk.

•Neglelak: Lava, Little Ondine (er vild med disse lugtfrie neglelakker hvor man ikke behøver anvende acetone for at fjerne dem).

•Hårlak: Elnett (har altid brugt Elnett – mest fordi det minder mig om min mormor).❤

God weekend🙂


I love reading these types of posts, mostly because I love looking at the pictures. So today I thought I share my own version.

My make-up bag isn’t a large one and I suppose it has something to do with the fact that I don’t wear that much make-up. But, when I do, my strategy is that it should underline my attributes and I usually buy something that’s nice to my skin. (Unfortunately, the question of “will I put this in my mouth?” cannot always be answered positively here. For honestly, not everything in my make-up bag would I actually eat.) Anyways, here’s the current content of my fun-bag:

Mascara: Chanel  (a gift from my mom).

Deo: Deolicious, eco deodorant from Gotland.

Eyeliner: bare minerals, Round the Clock, Waterproof.

Eyeshadow: Jenna’s Essentials, Clinique.

Hairtonic: Less Is More Herbal Tonic by brandhuber&trummer.

Makeup remover: Coop 365 Minirisk.

Nailpolish: Lava, Little Ondine (I love these scent free nail polishes where no acetone is needed to remove them).

Haispray: Elnett (I’ve always used Elnett – mostly due to sentimental reasons as it reminds me of my grandma).❤

Have a good weekend🙂

 

Fem (Job)Drømme Under Augusts Måne./ Five (Job)Dreams Under An August Moon.

monthlyplanner_charlotteluxhoej

Er begyndt at anvende en editorial calendar – synes faktisk det fungerer godt for mig. / I’ve started using an editorial calendar which has turned out to work really well for me.


Eftersom det var nymåne i går, og det er en god tid at reflektere og se indad efter hvad den kommende månede skal indeholde, syntes jeg det var passende i dag at dele fem ønsker for august.

Yeaterday we had a new moon and this is a perfect time for reflection and looking inwardly for what the coming month will offer. So I thought it fitting to share my five wishes for August today. 

Jeg er jo pt på barsel, men er kommet frem til at dét jeg laver her, at skrive, skabe, være kreativ er noget som jeg gerne vil have mere af i mit liv. Og om muligt, gøre til min levevej.(Så – så er det sagt!) Så her kommer de:

At the moment I’m on leave but I think I’ve arrived at the fact that what I’m doing here; writing, creating, is something I’d like more of in my life. And if possible make a living. (There – I said it!) 😀

*At huske at holde fri./ Remember to take time off to BE.

* At få færdiggjort og indsendt et manus, jeg har arbejdet på i et stykke tid, “At Svømme med hvaler”, til tre forlag./ To finish and forward a manuscript I’ve been working on for some time, “Swimming with Whales”, to three publishing houses.

* At få lagt et inspirerende skema for efterårets blog-publiceringer, med plads til faste indlæg såvel som spontane.👍 / To plan an inspiriring schedule for Autumn’s blogposts. 👍

* At få færdiggjort flytning til wordpress.org så bloggen er klar til september./ To finish the move to wordpress.org so the blog is ready for September.

* At diskutere et blog-samarbejde med en bekendt, der for nylig har startet sit eget smykkefirma.👍/ To discuss a blog-collaboration with an aquaintance whom recently started his own jewelry company. 👍

👍=done! 

fortune ookie_charlotteluxhoej

Fik denne i en lykkekage forrige uge…❤️/ Received this in a fortune cookie last week…❤️

Et digt / A poem: Within the moving leaves.

In the silent morning,
I walk
Along a twisting path.

The trees whisper an ancient song,
from within the moving leaves

The sirens are calling,
A call that crashes,
Crashes upon deaf shores
Evermore!
Evermore!
cries Poe’s Raven

Along twisting paths I walk,
Singing,
In unison
With the voices within the moving leaves.

En mandag formiddag i billeder / A Monday morning in pictures

Det starter som regel med opvågning foran tv’et samtidigt med madning af Arthur og hygge med Saari… Arthur vågner mellem 6 og 7, så det er dér vi står op. /It usually starts with coming to life in front of the TV while feeding Arthur and snuggling up with Saari… Arthur usually wakes between 6 and 7am which is when we get up.

For et par uger siden tog jeg lidt billeder af hvordan en mandag kan se ud her hos mig, og tænkte at det var passende at dele i dag.

A couple of weeks ago I took some pictures of how a Monday can look like in my shoes and thought it was fitting to share today.🙂

Træt mor-type…og søn. Når Arthur tager dagens første lur (mellem 20-45 min.) passer jeg på og blogger, skriver eller hvad der nu lige falder mig ind. / Tired mom… and son. When Arthur takes his first nap of the day ( 20 -45 min) I make use of the time until he wakes by blogging, writing or whatever else descends upon me.

Denne dag satte  jeg mig i solen på altanen. Læste lidt, skrev et digt og arbejdede lidt på et andet dokument…/ This day I sat down in the sun on our balcony. Read a little, wrote a poem and worked a little on another document…

Lidt efter fik jeg selskab af Miss Saari, skiftede bog og læste lidt mere  i./ A little later I was accompanied by Miss Saari, changed reading material and continued to read a little.

Og så en lur – da min mand stod op og tog Arthur, som vågnede og var klar på at lege, gå en tur, udforske verden.  / And then a nap for me – when my husband awoke and took care of Arthur whom by then was awake and ready for adventure.

Frisk efter lur og bad…/ All fresh and clean after nap and bath.

Sommerdage / Summer days

sommerdage_charlotteluxhoej
(Jeg ved godt jeg sagde at jeg holdt ferie, og det gør jeg også, men det har vist sig at jeg faktisk ikke kan lade være med at skrive, skabe, observere. Derfor kommer der et indlæg i ny og næ alligevel.)

En varm vind stryger om mine ben som en kælen kat. Det forfriskende, varme morgenlys sies gennem trætoppene og falder over landskabet som et luftigt organzaslør. En ny dag, og dog en dag, som mange andre sommerdage, der bærer kære barndomsminder i sine gevandter.

Nyt og gammelt. Fortid og fremtid. Alting lige nu. Lige her. Åh sommerdage, hvor jeg elsker jer. ❤️


(So… I know I said that I was on vacation – which I am – but it has turned out that I simply cannot NOT write, create, observe. Which is why a post will pop up here and there anyways.)

A warm wind caresses my legs, like a cuddly cat.
The refreshing warm morning light falls through the tree tops and settles on the landscape, like a breeze in an organza veil. A new day has begun, an yet a day, like so many other summer days, it carries in its arms, fond childhood memories.

New and old. Past and future. All of it right here. Right now. Oh summer days, how I love you.❤